DM i Figur bød på omspil og gode scores
Hele 15 deltagere mødte op i Gentofte søndag d. 27. marts for at dyste om DM i Figur på trods af én times mindre søvn. Alle spillere fik fire forsøg på hver af de otte figurerer, og med fordelingen 3, 2, 1 eller 0 point i hvert forsøg gav det mulighed for at score maksimum 12 points i hver figur og totalt 96 points.
I kvindernes række blev det til en overbevisende sejr til Signe Schack, Hvidovre, da hun scorede hele 63 pts og dermed fik overrakt både DCuF og DIF guldmedaljer. Viktoria Dupont (Hvidovre) vandt sølv med 44 og Camilla Søndergaard-Nielsen (Rungsted) bronze med 41 pts.
Hos mændene sluttede både Tobias Thune (Gentofte) og Henrik Holtermann (Hvidovre) med 68 points. Dermed blev det til en gentagelse af omspillet for et par år siden, og denne gang fik Holtermann revanche takket være hele to sten (ud af fire forsøg) placeret lige på knappen. I omspillet udløser det 5 points, og dermed var sagen afgjort. Guldmedaljer til Henrik Holtermann, sølv til Tobias Thune og bronze til Oliver Søe (Gentofte) med 61 points.
Resultat kvinder:
- Signe Schack, HCC 63
- Viktoria Dupont, HCC 44
- Camilla Søndergaard-Nielsen, RCK 41
- Lone Marcussen, HCC 29
Resultat mænd:
- Henrik Holtermann, HCC 68 (17 i omspil)
- Tobias Thune, GCC 68 (10 i omspil)
- Oliver Søe, GCC 61
- Kasper Wiksten, TCC 58
- Alexander Qvist, GCC 54
- Oliver Dupont, HCC 52
- Christian Karger, TCC 44
- Søren Legaard Kristensen, TCC 43
- Søren Tidmand, GCC 40
- Christian Thune, GCC 34
- Lars Hede, TCC 12